Tandkødet nedbrydes langsomt
Paradentose er en folkesygdom kendt som ”de løse tænders sygdom”. Årsagen til paradentose er, at bakterier i mundhulen angriber tandkød og knogler, hvilket resulterer i knogletab, der gør tænderne løse, så man risiker at miste dem.
Paradentose giver sjældent smerter, men nedbryder i stedet tandkødet langsomt. Derfor bliver mange først sent klar over, at de har paradentose. Sygdommen starter som oftest som en ikke-behandlet tandkødsbetændelse, hvor bakterier fra plakken på tænderne får lov til at formere og udvikle sig. Bakterierne trænger ned i tandkødslommerne og nedbryder tændernes omkringliggende væv. Det betyder, at den knogle og det væv der holder fast på tænderne mistes, og langsomt vil tænderne have mindre og mindre at sidde fast i. Derfor undersøges der altid for parodontose ved et almindeligt eftersyn.
Sygdommen viser ofte sine første tegn ved 30-årsalderen og kan være arvelig. Storrygere er ekstra udsatte.
Nogle enkelte patienter er udsat for en aggressiv udgave af sygdommen, der kan starte i en ung alder.
Såfremt den almindelige paradentosebehandling ikke giver ønsket effekt, kan en kirurgisk operation være nødvendigt for at bevare sin tand/tænder. Før en operation skal det sikres, at patienten har en optimal tandhygiejne og ikke kan gøre mere selv.
Typiske tegn på parodontose
- Tandkødet bløder og kan give ubehag ved tandbørstning og brug af tandtråd eller andre hjælpemidler som gum-sticks eller interdental børste
- Tandkødet kan fremstå hævet og rødt
- Tandkødslommerne omkring tænderne bliver dybe
- Dårlig ånde grundet tilstedeværelsen af bakterier i tandkødslommerne
- Tænderne synes lange som følge af knoglen og tandkød trækker sig tilbage
- Tænderne kan blive løsere og mobile i kæbeknoglen
Parodontose og dit almene helbred
Mundhule og tænder har direkte forbindelse til resten af kroppen via fx blodet. Det er derfor vigtigt at have en sund mund, uden betændelsestilstande som tandkødsbetændelse, parodontose eller betændelsestilstande i nerven som følge af et hul, da dette kan sidestilles med en infektion på armen eller foden.
Desuden peger ny viden på, at der er direkte sammenhæng mellem ubehandlet parodontose og sygdomme som hjerte-karsygdomme og sukkersyge. Det er lykkes forskere at påvise bakterier fra parodontose i mundhulen også kan skabe betændelse i åreforkalkninger kranspulsåren i hjertet, da bakterierne fra mundhulen føres med blodet til resten af kroppen. Man har også øget risiko for at udvikle diabetes, hvis man har parodontose. Bakteriesammensætningen hos en parodontose-patient kan påvirke ellers raske menneskers blodsukkerregulering og dermed medvirke til udvikling af diabetes. Ligeledes kan det gå den omvendte vej, hvis en diabetes-patient ikke er velreguleret. I dette tilfælde vil det være sværere at bekæmpe de bakterier, der forårsager parodontose.
Desuden forskes der i sammenhængen med parodontose og reumatoid arthriris (leddegigt) da begge tilstande er kroniske inflammatoriske sygdomme.
Behandlingsforløb
Parodontose forsvinder ikke med en enkelt behandling. Hvis et behandlingsforløb skal være vellykket med håb om at komme sygdommen til livs, er der nogle foranstaltninger patienten er nødt til at indstille sig på. Det er essentielt at opretholde optimal mundhygiejne og passe sine regelmæssige besøg.
I første omgang vil behandlingen udelukkende være non-kirurgisk, altså hvor det forsøges at få sygdommen under kontrol uden operation.
Når forløbet startes, vil tandplejeren eller tandlægen lave en parodontose undersøgelse, der giver indblik i sygdommens omfang samt hvilke tænder, der er sygdomsramte og skal renses dybere.
Grundig instruktion og vejledning skal sikre, at patienten er motiveret. Det er vigtigt at man møder op til de aftalte undersøgelser for ellers risikerer man, at man mister den forventede fremgang og må starte forfra. Slækker man på sin hjemmetandpleje, vil der ikke kunne forventes fremgang. Det anbefales at stoppe rygning, da helingstiden er længere og prognosen dårligere for rygere.
Efter undersøgelse og instruktion, vil patienten få renset tænderne grundigt både over og under tandkødsranden hvis nødvendigt under lokalbedøvelse. Målet er at få fjernet al tandsten i de dybe tandkødslommer samt bremse ondartede bakterielle processer. Under tandrensningen vil man også afglatte ujævnheder for at forhindre bakterierne i at sidde fast.
Denne type undersøgelse med tilhørende tandrensninger kaldes i folkemunde ”paradontose behandling” og bør gentages hver 3.-4. måned, for at stoppe sygdommens udvikling.
Det skal understreges, at kæbeknogle og tandkød ikke kan vokse tilbage til det udgangspunkt, man tidligere havde, og at paradentosebehandlingen derfor udelukkende er for bremse den proces, der nedbryder tandkødet med henblik på at stabilisere og bevare tænderne. Får man standset sygdommen, vil tandkødet fremstå sundt igen uden at bløde ved berøring. De dybe tandkødslommer reduceres også, så det bliver nemmere selv at holde rent.
I nogle tilfælde er paradentosebehandlinger i sig selv ikke nok for at opnå tilstrækkelige resultater. Hvis der er mistet meget knogle, og man ikke kan forbedre sin mundhygiejne, kan et kirurgisk indgreb komme på tale.
Kirurgisk behandling af parodontose
Et mindre kirurgisk indgreb kan redde en sygdomsramt tand. Dette kan eksempelvis udføres på udfordrende tænder, der har flere rødder eller betændelse dybt nede i knoglen. Disse steder kan være umulige at komme til for patienten selv eller ved en almindelig paradentose behandling, hvorfor kirurgi er den eneste mulighed. Der er god succesrate på kirurgiske indgreb, men før et indgreb kan komme på tale er det essentielt at patienten formår at opretholde en god mundhygiejne, således at tilstanden ikke kommer igen.
Selve indgrebet består i, at tandlægen bedøver patienten og laver et snit i tandkødet for at få fuldt overblik over rensningen. Her vil der blive fjernet bakterier, tandsten og betændelsesvæv fra området. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at regenerere den tabte knogle omkring tanden i forbindelse med indgrebet, hvortil man tilføjer Emdogain. Emdogain er knogleopbygning bestående af emaljeproteinet amlogenin, der har til formål at genetablere det tabte knoglevæv. Når området er helt rent, og evt tilført knogleopbygning, vil tandkødet forsigtigt ligges på plads og lappes af et par sting. Den efterfølgende uge skal der skylles med klorhexidin, så der ikke opstår infektion omkring det operererede område.
Hvis du ønsker at høre mere om behandlingen eller har spørgsmål, så ring på telefon 43 64 89 80 eller skriv til os…